mandag den 2. december 2013

Tanker..

Jeg indrømmer blankt at jeg tit sukker efter, at have flere penge, at kunne tage hele familien med til varmen i 3 uger, købe en bil mere, eller købe for en masse penge tøj og ting til mine unger. 


Dog har mine tanker de sidste dage egentlig været lidt anderledes og jeg har måske tænkt lidt mere over hvordan jeg/ vi som familie har det. 

I løbet af de sidste 3 dage har jeg snakket med to kvinder, som jeg holder utrolig meget af, i to usammenhængende situationer. De har faktisk gjort, at jeg skammer mig lidt over at jeg brokker mig over ikke lige at have til det nyeste nye inden for, ja stort set alt. 

Man kan pludselig komme ud i situationer, man troede man aldrig skulle havne i. Situationer man ikke drømte om kunne eksistere. De to kvinder har hver deres udfordringer og slås med hver deres kampe, og de er begge meget seje kvinder i mine øjne. At være åben omkring det og række hånden ud, det er langt fra noget man bare gør. 
Jeg selv er ingen undtagelse. Jeg er ikke den der åbner op og lukker folk ind under det inderste lag, selvom jeg også til tider har brug for at få luft, men de her kvinder gør det midt i det kaos de befinder sig i. 

Jeg skammer mig over at være utilfreds med det jeg har. Når jeg tænker efter kan jeg jo faktisk ikke ønske mig mere end jeg har. Jeg har en fantastisk mand, der kender mig helt ind til det inderste, han er der for mig dag og nat altid. Jeg har 3 fantastiske unger, som er sunde og raske og kan hvad de skal kunne. 
Jeg har et hus jeg selv har været med til at indrette og designe. Et arbejde der hver dag bringer mig så meget glæde, at jeg burde være i overflod. Jeg har en familie som er der for mig og min lille familie altid. Ungerne har tøj at tage på kroppen. Jeg har mulighed for at købe noget hvis vi mangler. Vi har en ny bil og en campingvogn. 
Hvis vi prioriterede det kunne vi godt spare sammen til at rejse sydpå, men vi vælger at bruge pengene på nogen andre ting. 

De kampe som de to kvinder kæmper med er absolut ikke småting. Det kræver kræfter og mod at kæmpe kampen og bede om den hjælp der er brug for, for at det lykkedes og alt bliver godt igen. 

Jeg vil fremover til at værdsætte det jeg har noget mere. Uden at lyde religiøs, syntes jeg man skal være mere taknemmelig. Samfundet har ændret sig en del siden jeg var barn, og så gammel er jeg bare ikke ;) Idag kan man ikke få nok. Man skal have det hele inden man er konfirmeret. Mine egne unger er ingen undtagelse. de har alt for meget og pt. aner vi ikke hvad vi skal give dem i julegave. Da jeg var barn havde jeg en ønskeseddel med rigtig legetøj, da jeg var 7år. jeg syntes det er forfærdeligt at børn ikke rigtig leger mere. 
Det er ikke okay at samfundet er blevet sådan at man skal have det hele, man skal tjene en masse penge, for at kunne købe alle de fede ting. Folk sætter sig i gæld for at have en masse. Og det eneste det medfører er, at flere og flere mennesker går ned med stress og depression fordi kroppen kører på overarbejde.. 

Som jeg startede med, at skrive, så er jeg ikke en skid bedre end alle andre. Men de forgangne dages samtaler har sat skub i at min tankegang er ændret. 
Jeg vil prøve, at ændre mine mønstre og hjælpe hvor jeg kan. Jeg håber de to kvinder læser med og ved hvem de er. I ved hvor jeg er og jeg er her for jer og jeres familier. 

Til alle andre er jeg her også ;) Bare sig til. 
Og husk nu allesammen tænk på jeres værdier og ikke om i har det nyeste tv. Hjælp hvor i kan og tænk på alt det gode i har. 

Kærligste tanker fra Chatarina


0 kommentarer:

Send en kommentar