onsdag den 27. november 2013

Nu er det snart jul..

Jeg eeeeeeeellllsssssskkkkeeeeeeeeerrr julen!!! 


Elsker julepynt og julegaver, julehygge og gløg og æbleskiver. Julemusik i radioen og besøg af nisserne. Ja alt hvad der har med denne søde tid at gøre. 
Når man har børn oplever man forventningens glæde og kan tænke tilbage på sin egen barndom og den spænding man havde, når man talte ned til juleaften. 

Herhjemme hos os har vi nisser på loftet. Nisserne kan finde på at komme med en lille ting engang imellem, men da alle tre unger får pakkekalender, altså en pakke hver dag, er det ikke det nissen står for. 
Herhjemme, driller nissen. Der kan være mange forskellige ting nissen har fingre i. Sidste år kom nissen ris i ungernes støvler, den flyttede ting rundt i huset, så vi ikke kunne finde dem og den har sågar farvet mælken blå, til ungernes store fornøjelse. 

Vi har allerede pyntet godt op til jul herhjemme. Kunne simpelthen ikke vente længere. Fordelingen er at jeg står for det indendørs og manden står for det udendørs. Han er meget pjattet med julelys, som i MEGET! vi har blinke lys, farvede kæder og kane og rensdyr samt en masse andet. Vi lyser hele kvarteret op og pigernes klassekammerater der bor i den anden ende af byen kan se vores julelys.. det siger måske det hele. Til alt held har han timer på.. 

Jeg er tilgengæld pjattet med Trip Trap nisserne. Jeg elsker det gammeldags udtryk af julen og de rolige farver og så er de jo bare mega nuttede.
vi har også en del af års sættene, plus en masse andre. Sidste jul købte vi den store Morten der sidder med en lygte i vores vindfang og alle unger, egne som låne unger, er helt pjattede med ham :)




December, og julen, betyder lidt ekstra arbejde til mor her, men det klarer vi også. Med min mængde af energi kan jeg ikke sidde stille alligevel. 
Pt har jeg et projekt med en ny fantastisk seng, til vores mindste Valdemar. Ideen er ikke min egen men tyv stjålet fra det fantastiske par, Anne og Simon, der er med i "Nybyggerne" på tv2.


Jeg håber at kunne nå det inden jul, men ja det vil tiden vise. 

(foto Kilde: www.facebook.com/anneogsimon/) 

Rigtig god dag til alle.. 

Chatarina



0 kommentarer:

Send en kommentar